Klor i Pool
Desinfektion med Klor i swimmingpoolens vand er den mest pålidelige metode.
Klor er meget vigtigt for at holde poolen ren
Der skal være så stort et klorindhold i en pool, at der altid er overskud til at løse pludselige "rengøringsproblemer", som kommer af eksempelvis stor badebelastning eller stor tilførsel af alger og andre urenheder ved regn. Uden dette overskud vil der hele tiden kunne opstå problemer.
Overskuddet af klor afhænger af, hvilken klortype du bruger i din swimmingpool. I en ustabiliseret pool, altså en pool uden cyanursyre, skal klorværdien være mellem 0.5 og 1.5 afhængig af, om det er inden eller udendørs.
I en pool, som er stabiliseret, altså en pool med cyanursyre, skal klorværdien være mellem 1.0 og 1.5. Årsagen til, at indholdet af klor i en stabiliseret pool skal være højere, er, at cyanursyren, samtidig med at den nedsætter klorforbruget, også nedsætter rensningshastigheden. Dette kan der så kompenseres for ved at øge indholdet af klor i vandet.
Stort udvalg af klorprodukter
Klor til pool fås både som klorgranulat, klortabletter (hurtig opløselige), klortabletter (langsom opløselige) samt som klor-multitablet, eksempelvis Varitab. Der er med andre ord et stort udvalg af specialprodukter med klor.
Der findes flere forskellige klortyper. Hovedgrupperne er:
- stabiliseret klor
- ustabiliseret klor (uden cyanursyre) - Calciumhypoklorit
Klor nedbrydes af solens ultraviolette stråler. For at beskytte klor mod denne nedbrydning tilsættes cyanursyre til de fleste klorprodukter og dermed til bassinvandet. Bassinvand uden cyanursyre kan have et klorforbrug på op til 50 % mere end bassiner med cyanursyre. Du kan også bruge ACO til at beskytte kloren - læs mere om ACO her
Cyanursyre er et stof, der ikke findes naturligt i bassinvand. Stoffet kan tilsættes kunstigt ved opstart som hjælpestof til bassinvandet og tilføres derefter kun igen efter forudgående kontrol af vandet. Såfremt man benytter sig af cyanursyrebaserede klorprodukter,
tilføres cyanursyre løbende, og bassinets indhold af cyanursyre kan stige, hvis man ikke følger nogle simple grundregler.
Swimmingpool-vand giver et gunstigt miljø for forskellige mikroorganismer (bakterier, svampe, alger og lignende). Kun ganske få af disse bakterier og svampe forårsager sygdom og risiko for infektion for badende, men gennem en hurtig reproduktion kan selv disse bakterier forårsage slimet aflejringer og uklarhed i vandet. Det er derfor nødvendigt at opretholde hygiejnisk perfekt tilstand i vandet ved at desinficere det effektivt.
Vi forhandler klor fra anerkendte producenter
Vi forhandler klor fra Bayrol, Melpool, HtH og Home-Swim. Det kan, for mange, være lidt svært at gennemskue forskellene de forskellige klorprodukter imellem. Hvis du klikker ind på de forskellige produkter, kan du læse nærmere om dem og dermed få nærmere indsigt i, hvordan de adskiller sig fra hinanden.
Det kan dog være en smule uoverskueligt at skulle klikke sig ind på samtlige klorprodukter for at finde frem til præcist det klorprodukt, man har brug for. Vi assisterer glædeligt med rådgivning, så du vælger det klorprodukt, der er det rette for dig.
Tøv derfor ikke med at give os et kald på 27 58 80 47, hvis du har brug for kyndig vejledning.
Stræb efter at opfyld følgende kvalitetskrav
Herunder følger en liste for, hvordan forskellige målinger bør se ud for dit poolvand. Du bør løbende tjekke kvaliteten af badevandet i din pool og finjustere med klor og lignende tilsætningsstoffer, hvis badevandet ikke opfylder nedenstående anbefalinger
PH-værdi | 7,0 – 7,4 |
Frit klor | 1,0 – 3,0 mg/l |
Bunden klor | Maksimalt 0,5 mg/l |
Brom-værdi | 2,0 – 4,0 mg/l |
Aktivt oxygen | 3,0 – 8,0 mg/l |
PHMB-værdi | Maksimalt 50 mg/l |
Cyanursyre | 25 – 50 mg/l |
Total akalinitet | 80 – 120 mg/l |
Calcium hårhed | 100 – 120 mg/l |
Jamen hvordan måler jeg ovenstående værdier, tænker du sikkert. Det kan vi nemt hjælpe dig med. På følgende side finder du måleudstyr til test af vandet i din swimmingpool og spa.
Alternative produkter til klor
Der er ingen tvivl om, at der er en masse fordele ved klortilsætning i en swimmingpool. En pool er typisk ganske lun, og dens komponenter gør den til habitat for alger og bakterier, hvis man ikke tager sine forholdsregler. Derfor er det meget vigtigt at sørge for at holde sin pool ren, da dette vil forhindre fremkomsten af alger og bakterier.
Til rengøringsformålet er klor ekstremt effektivt!
Der er dog også en række ulemper ved klor, hvorfor visse folk forsøger at undgå dette middel. En af ulemperne er, at klor kan give svie i øjnene og irritere slimhinderne samt luftvejene.
Hvis man gerne vil undgå at tilsætte klor i ens pool, er der en række alternative produkter på markedet, som også kan bidrage til at holde ens pool ren og nydelig.
En af de mest populære alternative metoder er at tilsætte ilt. Ilt vil tiltrække og omdanne de organiske stoffer i vandet og på den måde desinficere dette. Ulempen ved aktiv ilt er, at effekten af dette stof ikke er lige så langtidsholdbar som effekten af klorprodukter.
Derfor er man tvunget til at kontrollere vandet noget oftere, såfremt man vælger denne løsning. Det er dog sandsynligt, at det bliver mere behageligt at tilbringe meget tid i vandet, og at man undgår irriterede slimhinder og luftveje, hvis man bruger aktiv ilt til at holde sin pool ren.
Har du spørgsmål af den ene eller anden art til vores klorprodukter, er du meget velkommen til at give os et kald på 27 58 80 47.
Tilbage til Pool Kemikalier