Vandpleje i vildmarksbad med aktiv ilt

Pleje af spabade og vildmarksbade med aktiv oxygen (ilt) giver en behagelig og lugtfri vandkvalitet, som er særlig hudskånsom.

For at opretholde en god vandkvalitet er det vigtigt at bibeholde en pH-værdi, der ligger mellem 7,0 og 7,4. Holdes vandet inden for denne grænse, vil det være mere skånsomt overfor huden, og samtidig vil vandplejeprodukterne være
mere effektive.
Erfaringen viser, at varmt vand i spabade har en tendens til at have en højere pH-værdi, især efter påfyldning. Derfor er det vigtigt at måle og regulere pH-værdien i dagene efter påfyldning. Det bedste er altid at kontrollere pH-værdien, før man bader.
Pleje af spabade vha. aktiv oxygen giver en behagelig og lugtfri vandkvalitet, som er særlig hudskånsom.

Tilsæt aktiv ilt (oxygen) før og efter hver badning.

Aktivator ogt clarifyer tilsættes ugentligt.

Aktiv ilt i kombination med aktivator danner grundlag for oxygen-metoden, en kombination af aktive midler med en unik synergieffekt. Aktivatoren aktiverer og forlænger den aktive ilts desinficeringseffekt. En konstant koncentration af aktivator og clarifyer giver ligeledes en vedvarende grunddesinficering, da selv ikke-anvendt vand altid bør desinficeres præventivt.