Sådan holder du poolvandet krystalklart

Drømmen om en pool i haven handler ikke kun om at hoppe i det kølige vand – det handler også om at nyde det i rent og hygiejnisk vand.

For at vandet forbliver klart, hygiejnisk og behageligt, skal du kende de optimale værdier:

Anbefalede vandværdier i pool

  • pH-værdi: 7,0 – 7,4

  • Alkalinitet: 80 – 120 ppm

  • Fri klor: 1 – 5 mg/l

  • Bundent Klor 0,5 mg/l

  • Aktivt Oxygen / ilt: 5 – 8 mg/l

  • Calcium Hårdhed: 200 - 300 mg/l

Mål pH mindst en gang om ugen (helst oftere i varmt vejr eller efter meget badning) med teststrimler eller testkit.

  • Er pH for høj → risiko for uklart vand og klorlugt.

  • Er pH for lav → risiko for korrosion, hud- og øjenirritation.

Når vejret driller

Sommerens varme, tordenvejr og kraftig regn kan hurtigt ændre balancen i poolen. Regnvand har ofte lav pH og kan få vandet til at blive surt og uklart. Efter en kraftig byge bør du:

  1. Tjekke pH og justere med pH-minus eller pH-plus.

  2. Fjerne blade og snavs.

  3. Kontrollere at strømmen til pumpe og udstyr er i orden.

⚡ Husk: aldrig bade i poolen under tordenvejr.

De 4 vigtigste rutiner for rent poolvand

  1. Mål pH og justér jævnligt.

  2. Brug de rigtige poolkemikalier.

  3. Skyl og vedligehold dit sandfilter.

  4. Fjern snavs med støvsuger eller net.